Forsikring er sjældent førsteprioritet – indtil det er for sent 🛡️

I en branche, hvor det går stærkt, overser vi ofte det vigtigste, når vi har travlt med at være restauratører.
Lad os være ærlige: Forsikring ligger sjældent øverst i bunken. Det kan være en jungle at gennemskue, hvad der er nødvendigt, og hvad der er overflødigt.
Hos Foodservice Konsulenten optimerer vi jeres drift og bundlinje, men selv den mest velsmurte forretning kan rammes af uforudsete hændelser.
Restaurationsbranchen er et miljø med højt tempo, varme maskiner, mange gæster og stor udskiftning i personalet. Det stiller særlige krav til jeres sikkerhed.
To typiske udfordringer, som er gentagende:
1️⃣ Sårbar drift – sygdom hos ejer eller nøglemedarbejder kan hurtigt mærkes på bundlinjen.
2️⃣ Uforudsete skader og afbrydelser – vandskader, brand, tyveri eller maskiner der står stille midt i service.
Derfor har vi Karsten Lauritsen med på holdet. Som vores faste erhvervsassurandør, sørger Karsten for, at jeres livsværk er dækket korrekt ind, hvis uheldet er ude. Han sikrer, at forsikringen ikke bare er en police i skuffen, men et skræddersyet sikkerhedsnet, der passer til netop jeres virkelighed.
Sammen sikrer vi en tryg hverdag, så du kan fokusere på det, du er bedst til: At drive forretning.

Forsikringer i restaurationsbranchen
Det vigtigste du bør være opmærksom på. Restaurationsbranchen – særlige risici
1
Erhvervs- og produktansvar
Dette beskytter virksomheden, hvis gæster eller andre kommer til skade, og det dækker blandt andet faldulykker, forbrændinger og fødevareforgiftning.
Hvornår er det relevant?
-
Det er særligt vigtigt ved servering, takeaway og catering, hvor risikoen for skader på gæster eller deres ejendele er til stede i hverdagen.
2
Lovpligtig arbejdsskade
Dette er et lovkrav, hvis du har ansatte. Forsikringen dækker arbejdsulykker og erhvervssygdomme, som kan opstå under udførelsen af arbejdet.
Hvornår er det relevant?
-
Når du vil beskytte dine medarbejdere mod relevante risici, som for eksempel snitsår, fald, tunge løft og forbrændinger i køkkenet.
3
Bygning og indbo
Denne forsikring dækker restaurantens fysiske værdier, som udgøres af køkkenudstyr, maskiner, inventar og råvarer.
Hvornår er det relevant?
-
Det sikrer jeres overlevelse ved kritiske risici, som brand, vandskade, indbrud og hærværk, der ellers kan koste forretningen dyrt.
4
Driftstab og sygedriftstab
Dækningen sikrer økonomien, hvis driften må stoppe midlertidigt på grund af en skade, eller hvis en nøgleperson bliver syg.
Hvornår er det relevant?
-
Når en brand eller vandskade tvinger jer til at lukke, eller når ejeren bliver syg. Det dækker tabt omsætning og faste udgifter, så der er ro til at fokusere på helbredet frem for økonomien.
5
Cyber og IT
Denne dækning beskytter jeres online booking, kassesystemer og digitale betalinger mod udefrakommende trusler.
Hvornår er det relevant?
-
Når I vil sikre jeres kundedata mod hackerangreb og beskytte forretningen mod de økonomiske tab, der følger med et systemnedbrud.
6
Person- og sundhedsdækninger (valgfrit)
Dette fungerer som et stærkt personalegode, der sikrer hurtigere behandling og mindre sygefravær.
Hvornår er det relevant?
-
Når I ønsker at skabe bedre trivsel og fastholde gode medarbejdere ved at tilbyde tryghed gennem hele ansættelsen.


"Jeg arbejder som assurandør med fokus på mennesker, relationer og tryghed. For mig handler forsikring ikke om policer og paragraffer, men om at forstå kundens hverdag, ansvar og bekymringer."/ /Karsten Lauritsen